Kong Gulerod åbner ny afdeling Kong Gulerod Reklamebureau ApS

Kong Gulerod åbner ny afdeling

Dobbelt A bliver nu en tand mere orange, og langt mere kongelig

 


I takt med at vores kundekartotek vokser, sætter vi nu en ny Kong Gulerod Reklamebureau nål i landkortet. Det gør vi bl.a. fordi, det er vigtigt for os at være tæt på vores kunder. Flere kunder i Aalborg området har 
efterspurgt vores Thy'ske arbejdstilgang, men pga. afstanden har vi ikke kunnet give dem den samme gode service som vores lokale kunder i Thy og på Mors. Det laver vi nu om på med en styrket tilstedeværelse i Aalborg.

Vi har fået en god plads i det nyåbnet kontorfællesskab BOXIT Flexoffice, som er en af Aalborgs bedste placeringer, på hjørnet af Østre Allé og Sønderbro. Få minutters gang fra banegården, rutebilstationen og centrum samt lige ved motorvejstilslutningen.

Vores nye Aalborg afdeling giver os rig mulighed for, at blive endnu klogere på markedet samt høre om andre virksomheders erfaringer. Vi deler også gerne ud af egne erfaringer og håber på, at vi kan bidrage med noget nyt og spændende til fællesskabet.

Sidste års flytning fra Thisted midtby til Thy Husets kontorfællesskab, har lært os meget om de store fordele ved at bo sammen med andre virksomheder, både socialt, erfarings- og erhvervsmæssigt, og her ser vi mange spændende muligheder i BOXIT Flexoffice.

Vores "royale gemakker" i Thy Huset vil fortsat være vores hovedsæde, da Thy og Mors er vores primære område, men med kontoret i Aalborg får vi et ekstra ben at stå på.

Vi glæder os utroligt meget til at prøve vores kræfter af i "Ålleren" og se, hvad fremtiden bringer!

 


BOXIT Flexoffice er et helt nyt og moderne byggeri med 64 attraktive kontorlokaler lige midt i Aalborg.

BOXIT Flexoffice er en del af helhedsplanen for omdannelse af området omkring Hjulmagervej i Aalborg til en ny kompakt bydel, der ligger i naturlig forlængelse af Godsbaneområdet og indgår i Aalborgs Vækstakse.