BRANDT revision & rådgivning Brandt01

BRANDT revision & rådgivning, der har eksisteret i mere end 60 år, har stille og roligt vokset sig store og stærke, og hører nu til blandt landets 8 største revisionsfirmaer og har over 200 ansatte.

BRANDT har været kunde hos os i en årrække – og vi har fornøjelsen af at tegne firmaets grafiske linje i mange facetter af markedsføringens ædle kunst.

Vi har bl.a. skabt logo og navnetræk, brevlinie, annoncer, pyloner, flag, rollups, bildekoration, skiltning, billedbearbejdning, bolcher, messestande, tekst, fotografering, foldere, løsblade, profilbrochure, Linkedinwebsite og LED-bandereklamer... Ja, stort set alt trykt og digitalt materiale, så vi er beærede over at kunne kalde os for BRANDTs full service reklamebureau. 

Apropos website, så stod det tidligere website overfor en udfording i forbindelse med sortering af information. Meget information bør være let tilgængelig for kunder og andre brugere, idet flere bruger websitet som et opslagsværk, når de søger information om f.eks. vedtægter og procedurer. 

Ny websitestruktur

Det nye website er moderne, enkelt og giver en mere overskuelig struktur. Topmodulet giver god mulighed for at skabe positive associationer, og gøre BRANDTs værdigrundlag tydeligt for besøgende. 

Herunder findes hurtige og tydelige genveje til de vigtigste undersider, så brugeren let kan finde det, de leder efter. Af samme grund er hovedmenuen en såkaldt sticky-menu, som gør, at den følger med skærmbilledet når man scroller, så man let kan klikke sig ind på undersiderne.

Herefter kommer ”elevatortalen”: en lille koncis tekst, som fortæller om, hvem BRANDT er, og hvorfor man skal vælge dem som revisor. Denne tekst er også en god mulighed for at SEO-optimere siden på en organisk måde ved at indarbejde relevante søgeord i teksten.

Når man kommer længere ned på siden, finder man aktuelle artikler og nyheder, som kan hjælpe med at holde brugere opdaterede om, hvad der sker i virksomheden og indenfor revision. Det kunne f.eks. være, når der kommer nye vedtægter vedrørende afregningen af moms eller SKAT.

Endnu lettere at vedligeholde

Selvom både den gamle og den nye side er udviklet i Umbraco, er der forskel på måden, de er opbygget. Den nye side bruger moduler meget mere konsekvent, og de er blevet meget lettere at arbejde med. Det gør, at BRANDT selv kan arbejde med indholdet, uden at skulle ringe til en udvikler, hver gang der skal rettes noget. Det kan også have mange flere muligheder for opsætning af tekst og billeder, uden at skulle være bange for at siden ser underlig ud.

 

Besøg brandtrevision.dk

Brug for yderligere information?

Har du spørgsmål eller overvejer du at starte et projekt, så tag kontakt til mig. Jeg bider ikke.

Erik Vestergaard Andersen

Kontakt

Art Director   |   Rådgiver   |  Partner
Erik Vestergaard Andersen

24 47 24 33 ea@konggulerod.dk