Struktureret kreativitet

Enhver opgave med professionelt design er en form for struktureret kreativitet, hvor der indgår research, analyse, målgrupper og en hel bunke faglig erfaring og uddannelse.

Strukturen kommer af, at der ligger klare retningslinjer, som skal overholdes, for at designet fungerer og en del målemetoder, som designere skal benchmarke designet med undervejs, for at sikre, at det færdige resultat kan eksekveres på alle platforme og udføre det stykke arbejde, det er skabt til.

Et godt design skal aldrig udsættes for "jeg synes". Et godt design er som et stykke godt værktøj for håndværkeren - det skal fungere i forhold til den opgave, det skal løse og ikke i forhold til om man nu "synes" at den ene eller anden farve er pænest.

Dertil kommer en designers intuition og en særlig sjette sans for, hvordan vinden vender, og hvordan målgruppen vil reagere på et design.

Visuel kommunikation er virksomhedens kropssprog

Kropssproget sender signaler, som vi ikke kan lade være med at aflæse. På samme måde kan virksomheder sende signaler om deres karakter gennem deres visuelle kommunikation.

Disse signaler skal være gennemtænkte og velplanlagte i sammenhæng med designkonceptet, så de bliver en del af fundamentet.

Integreret design

Fremtiden kræver, at den visuelle identitet er integreret i virksomheden, så der ikke blot er tale om et påklistret “beton”-logo med én farve og én form, men et design der er fleksibelt og passer til en mangefacetteret virksomhed.

Det er f.eks. vigtigt at have et logo som kan fungere i sin fulde form, f.eks. på en firmabil, men som også kan bruges til en mindre visning, f.eks. på sociale medier.

Designets form skal være unikt og meget stærkt, så den kan holde til ændringer af hensyn til organisationens forskellige områder – uden at det går ud over de fundamentale værdier og signaler indbygget i det basale design.

Unikt og enkelt

Et designkoncept kan ikke altid ses eller forstås uden forklaring eller fordybelse, og er den ikke til stede, vil designet virke overfladisk og uinspireret – og det vil smuldre og falde fra hinanden efterhånden, som implementeringen skrider frem. Hvis fundamentet derimod er gennemarbejdet, dokumenteret og stabilt, vil designet holde i mange år og kan uden problemer tolerere om- og tilbygning.

Fundamentet skal være unikt og ekstremt enkelt – og enkelhed er ikke noget, man kan tilføje. Samtidig skal fundamentet være nuanceret, så det kan fungere på mange niveauer. Og det skal indeholde signaler, der støtter værdierne.

Open ended design

Samfundet bevæger sig hurtigere end nogensinde. Derfor er et designkoncept ikke afslutningen på en designopgave, men rettere et udgangspunkt. Designet skal have mulighed for at bevæge sig og udvikle sig i takt med organisationens og samfundets udvikling – det skal kunne om- og tilbygges efter behov. 

Det gode design levner mulighed for både tilføjelse af kulisser og fornyelse uden, at det degenerer de fundamentale værdier og signaler.

Brug for yderligere information?

Har du spørgsmål eller overvejer du at starte et projekt, så tag kontakt til mig. Jeg bider ikke.

Erik Vestergaard Andersen

Kontakt

Art Director   |   Rådgiver   |  Partner
Erik Vestergaard Andersen

24 47 24 33 ea@konggulerod.dk