Visuel identitet til Morsø Forsyning
Måske synes du at vand er en selvfølge. Måske tager du det for givet, at der kommer rent drikkevand ud af din vandhane. Her i Danmark er vi heldige at bo lige ovenpå verdens bedste drikkevand og Morsø Forsyning er dem der passer godt på det på Mors. Det er lige fra det rene vand, der kommer ud af vandhanen, det vand der skal give os varme og det vand, der skal ledes bort igen og renses, inden vi sender det ud i omløb i naturen igen.
Hos Kong Gulerod Reklamebureau er vi dem, der skal passe godt på kundens identitet og markedsføring, så kunderne får så ren besked som muligt og så markedsføringen bliver lige så professionel, som de kunder vi arbejder for.
Første opgave for Morsø Forsyning har været en designopgave med at skabe en ny visuel identitet for en organisation, der i forvejen er meget kendt i bybilledet og som alle er afhængige af. Den nye identitet skal sende netop de signaler, der kan videreføre alle de værdier, som Morsø Forsyning står for, så forbrugeren oplever en spændende fornyelse, bygget oven på de kendte traditioner. Og så må vi heller ikke glemme de mange ansatte i virksomheden, som også skal have ejerskab på den nye linje og tage den til sig, som deres egen.
Vand, vand og atter vand
Den nye identitet afspejler en masse kodeord, der først og fremmest starter med vand. Dernæst bobler, bølger, rensning, tanke, rørføring, ringe i vandet, netværk, forløb, start og slut - kort sagt - forsyning!
Det kræver stor indlevelsesevne og mange faglige overvejelser, for at nå frem til en ny identitet, som virker efter hensigten og vi er nået frem til en en løsning, der fortæller det hele i en meget enkelt udgave. Vi mener nemlig ikke at enkelthed kan tilføjes, enkelthed er stærkt, når den er udført professionelt.
God modtagelse
Morsø Forsyning modtog vores design rigtigt positivt og det blev godkendt stort set omgående og er på nuværende tidspunkt (dvs. december 2016) ved at blive implementeret i hele virksomheden. Det gælder alt lige fra den daglige brug af brevpapir og visitkort, til bildeko, profiltøj, flag, plakater, og annoncer.
Ydermere er en god og let forståelig designguide blevet fremstillet, således Morsø Forsyning selv kan arbejde videre med den nye visuelle identitet. Med designguiden har vi udviklet et hjælpeværktøj for, hvordan Morsø Forsyning anvender sin visuelle identitet og sikrer, at det visuelle udtryk er både overbevisende og konsistent. Designguiden forklarer bl.a. om respektafstand til logoet, farvepaletten, brug af skrifttyper og supergrafik, samt en kort forklaring vedrørende billedestil – ja, kort sagt hvordan virksomhedens visuelle identitet kan bruges i hverdagen.
Kong Gulerod Reklamebureau har lavet et rigtig flot og responsiv hjemmeside, med et intuitivt tilgang i CMS’en.
Der har hele vejen igennem været en god proces og dialog med Kong Gulerod Reklamebureau omkring udseendet og hele opbygningen af hjemmesiden.
Om samarbejdet med Kong Gulerod siger kunden:
Kong Gulerod Reklamebureau har lavet et rigtig flot og responsiv hjemmeside, med et intuitivt tilgang i CMS’en
Raffineret og luftigt website
Det nye website til Morsø Forsyning giver plads og tid til fordybelse og ro. Det daværende design havde talrige undersider, hver med et forholdsvis begrænset indhold. Derfor besluttede vi tidligt i processen, at forenkle hele designet med en anden struktur. Det betyder, at undersiderne på websitet fungerer som et one-page sites, hvor alt indhold indlæses på en gang, og på én lang side. På samme tid skulle der selvfølgelig tages hensyn til Morsø Forsynings brugersegment. Derfor udviklede vi en venstre menu, som giver brugeren lov til at "hoppe" frem og tilbage i sidens indhold – uden at farer vild vel og mærket.
Fokus på brugerens sikkerhed
Kundeservice hos Morsø Forsyning har i flere tilfælde, brug for personlige oplysninger fra deres kunder. På dette website krypteres informationerne, derfor imellem afsender og modtager, med et SSL certifikat. Dette betyder, at andre ikke kan opsnappe denne information og udnytte den til andre formål end tiltænkt. Et SSL certifikat indeholder også informationer om den besøgte side og sikre dermed, at kunden ikke indtaster personlige oplysninger på en falsk side, der udgiver sig for at være et andet firma.
Besøg morsoeforsyning.dkBrug for yderligere information?
Har du spørgsmål eller overvejer du at starte et projekt, så tag kontakt til mig. Jeg bider ikke.