kyst food blåmuslinger

KYST Food er et nyt koncept, som lader forbrugere bestille fisk og skaldyr via en webshop eller en stander i deres lokale supermarked. Fisken bliver derefter leveret til det valgte udleveringssted, hvor den kan afhentes.

Det er et koncept, som ikke er set før på det danske fødevaremarked, så KYST Food vil gøre det let, overskueligt og tilgængeligt at få frisk fisk, direkte fra fiskeauktionen i Hanstholm.


Alle de grafiske virkemidler

Den visuelle identitet blev udviklet med udgangspunkt i, at det skulle være elegant, signalere luksus og selvfølgelig have tydelige referencer til havet og til fisk. De gennemgående grafiske elementer er fisk, koraller og andre vandplanter. Det giver bevægelse i det grafiske materiale, men uden at skabe uro.

Dette går også igen i de valgte skrifttyper: Den primære skrifttype er en klassisk antikva, også kaldet serif, som har fødder. Den giver et klassisk og eksklusivt udtryk. Den sekundære skrifttype er en mere dekorativ form, og bruges til at understrege og fremhæve særlige elementer.

Der blev valgt en enkel fotostil med fokus på de friske fisk, uden fornemme anretninger eller make-up. Det er fisken, det handler om. De mørke farver komplimenterer dette ved at få fisken til at fremstå skarpt og tydeligt.

kyst food sprogbrug

Sprogbrug med fokus på fisk

For at tilføre en smule humor til markedsføringen og bringe det ned på jorden” ift. det eksklusive og seriøse bruges fiskemetaforer og ordsprog, når det er muligt. Vendinger som en lækker sild” eller ”A'hva for en fisk?” letter stemningen og understreger tilhørsforholdet til havet.

Det giver også en unik kommunikation, som er genkendelig, på samme måde som en visuel identitet – det er en sproglig identitet.

Rytmer og sød musik

Der er udarbejdet en unik lydstil til KYST Food. Der er en underliggende raslen og snurren fra en gammel filmrulle, som også passer til videostilen. Musikken er en glad og positiv Balkan stil. Dette blev valgt, først og fremmest fordi den er glad og smitsom med sin energi, men også fordi den er akustisk. Dette giver en følelse af jordnærhed og eksklusivitet, som passer godt sammen med tradition og kvalitet, som er kerneværdier i fiskeriet og i KYST Food.

kyst food logo gif

Video man faktisk gider se til ende

Videoerne har et gennemgående retro tema, med effekter som fra gamle stumfilm. Dette, sammen med lydstilen, giver en let, glad og positiv stemning. Det er også en unik blanding, som ikke ses ofte i moderne markedsføring. Det er også, ligesom lydstilen, en hilsen til traditioner og til det ældgamle erhverv: fiskeriet.

Et nyt koncept som KYST Food kan være svært at forklare kort og præcist i tekst. Derfor blev der udarbejdet en kort explainer video på 40 sekunder. Den forklarer konceptet, hvordan det bruges og hvad der forventes af brugeren - et call to action” - for at de kan få den friskeste fisk. 

Videoen er i praksis en filmatisering af et diagram, som også viser processen, men videoens formål var især at begå sig godt på Facebook. Denne video alene fik 2,2 tusind visninger og en rækkevidde på 6 tusind personer UDEN at der blev brugt penge på boosting eller kampagner. Det lover rigtig godt for den potentielle rækkevidde, når konceptet spredes ud i landet.

Der vil løbende komme nye videoer med f.eks. aktuelle tilbud, kampagner, nye udleveringssteder, samt generelle infovideoer med fokus på klimabelastning og lignende.

kyst food webshop

Webshoppen

Webshoppen er designet primært til tablets. Derfor ser man ikke den klassiske topmenu og store banner øverst på siden. Der er lagt ekstra fokus på store billeder og knapper, så siden er let at interagere med, også på en forholdsvis lille skærm.

Der er dog en menu til venstre, som lader brugeren klikke rundt til undersiderne. Hvis brugeren er i tvivl om noget kan man klikke sig ind på ”Kundeservice”, hvor der både er en kort forklaring af konceptet, men det vigtigste er kontaktinfo, så man kan ringe op og få svar på sine spørgsmål. Det er også vigtigt at vide, hvor man kan afhente sin fisk, når man har bestilt, så under ”Forhandlere” findes et kort over udleveringssteder.

Forsiden har quicklinks til to forskellige varekategorier: fisk og skaldyr. De er understregede af store billeder af de ubehandlede fisk og skaldyr. Klikker man sig ind på kategorierne ses hvert produkt som et enkelt billede af den udskårne vare. Er det f.eks. en laksefilet med skind, så er det det, man ser. Den er ikke anrettet eller tilberedt, den ser ud som den gør, når den leveres.

Indkøbskurven findes i øverste højre hjørne, hvor vi er vant til at finde den på andre webshops. Knappen er dog gjort en del større, end man plejer at se den: den skal være let at trykke på – også på en tablet. Det samme gælder ”tilbage” knappen, som findes i nederste højre hjørne på alle kategori- og produktsider.

Besøg kystfood.com
KYST Food ny stander

Standeren til butikkerne

Dét, der gør KYST Food til mere end ”bare” en webshop, er standeren. Den står ude i det lokale supermarked og fungerer både som markedsføring, som påmindelse til forbrugeren og som bestillingssystem.

Standeren er dekoreret, så den passer til den visuelle identitet og er let genkendelig. Det gør, at hvis man har set markedsføring fra KYST Food, f.eks. på Facebook, så ved man med det samme at det hører til samme brand. Denne sammenhæng og genkendelighed giver større tryghed ved brandet.

Online marketing med succes

Da KYST Food er et nystartet koncept, har målet været at skabe interesse og tryghed ved brandet fra starten. På den måde kan forbrugerne bedre være klar til at modtage konceptet og tage det i brug fra den dag, det lanceres.

Allerede da konceptet gik i testfasen blev der skabt opmærksomhed på Facebook. Det blev delt i lokalområdets Facebookgruppe, på supermarkedets Facebookside og selvfølgelig på KYST Foods egen Facebookside.

Der har været stor opbakning om konceptet, og det skyldes bl.a. at der i den seneste tid ses en stigende tendens på fødevareområdet: Forbrugerne har i højere grad fokus på at det, de spiser, skal være sundt og bæredygtigt. Dette bruges aktivt, da det også er en stor del af KYST Foods værdigrundlag.

kyst food folder

En salgsbrochure til købmændene. En infofolder til kunderne.

For at overbevise købmænd om at investere i en KYST Food stander, blev der udarbejdet en brochure, som fremlægger en række argumenter for at forhandle KYST Foods produkter i butikken. Disse argumenter inkluderede trends indenfor fødevarebranchen, spisevaner hos kunderne, samt udviklingen indenfor miljø og bæredygtighed. Det hele var bakket op af statistikker og undersøgelser, så det gav gennemslagskraft og troværdighed.

Brochuren tog selvfølgelig udgangspunkt i den visuelle og sproglige identitet, men uden at gå på kompromis med faglighed og professionalisme. Det skulle være et produkt med gennemslagskraft.

Til kunderne, som også kan kaldes slutbrugerne, skulle der være en folder, som man let kunne tage med hjem og hænge op på køleskabet eller lignende. Dens primære funktion var at forklare KYST Food konceptet, så den typiske barriere overfor at prøve noget nyt gradvist kunne nedbrydes.

Dens sekundære funktion var at hjælpe kunderne med at huske KYST Food, så de kunne begynde at tænke fisk ind i den ugentlige madplan.

Folderen er selvfølgelig lavet så den hænger unægtelig sammen med det øvrige materiale. Den lægger sig tæt op ad den visuelle identitet, og kunne nærmest være en mindre tvilling til standeren selv. Effekten er, at når man ser folderen, som f.eks. hænger på køleskabet, så husker man standeren nede i supermarkedet. Så er KYST Food top of mind.

Brug for yderligere information?

Har du spørgsmål eller overvejer du at starte et projekt, så tag kontakt til mig. Jeg bider ikke.

Erik Vestergaard Andersen

Kontakt

Art Director   |   Rådgiver   |  Partner
Erik Vestergaard Andersen

24 47 24 33 ea@konggulerod.dk