Gro en skovsnegl i november Kong Gulerod Reklamebureau ApS

Gro en skovsnegl i november

Formålet med at gro et overskæg i november, er at skabe fokus på mænds sundhed på en sjov og humoristisk måde. Der bliver skabt et fællesskab omkring et emne der ellers ikke har været særlig meget på tale. Målsætningen er at sænke antallet af mænd, der dør for tidligt med 25 procent inden 2023. Dette gøres ved at skabe opmærksomhed på blandt andet kræft og mænds fysiske samt mentale sundhed. Ifølge Kræftens Bekæmpelse bliver 4.364 danske mænd i gennemsnit ramt af prostatakræft hvert år, mens 1.179 dør af sygdommen om året. På verdensplan begår 510.000 mænd selvmord hvert år. Det er én mand hvert minut.

Movember er en sammenskrivning af ordene moustache og november, og startede i 2003 i Australien. De seneste år har kampagnen fyldt mere og mere i Danmark, og på verdensplan har Movember indsamlet mere end 4,5 milliarder siden starten i 2003. 


Hvis du selv ønsker at deltage i Movember kampagnen, kan du tilmelde dig på https://dk.movember.com og starte med en tæt barbering (se reglerne herunder), og derpå lade overskægget stå indtil den 1. december. I perioden fra 1. november og måneden frem kan venner, familie og bekendte donere penge til dit overskæg.

Her er reglerne:

  1. Forpligtelse
    Du skal forpligte dig til at sætte ansigt på mænds sundhed ved at tilmelde dig https://dk.movember.com.

  2. Glatbarberet
    Du skal starte glatbarberet d. 1 november, og lade dit overskæg gro i 30 dage.

  3. Ingen Fakers
    Rigtige gentlemen faker ikke, det betyder ingen fuldskæg, ingen fipskæg og ingen falske skæg. (Det er kvinderne der hapser de falske skæg, i støtte til en fælles kamp).

  4. Use The Force
    Udnyt overskæggets styrke og kraft til at skabe samtaler om mænds sundhed og indsamle midler til bekæmpelse af prostata og testikelkræft.

  5. En Sand Gentleman
    En Mo Bro bør til enhver tid opføre sig som en sand gentleman.

Måske ønsker du sket ikke selv at deltage i Movember, og det er også helt ok. Du kan hjælpe på så mange andre måder, f.eks. ved at støtte vores Movember team Kong Gulerod Reklamebureau nederst på siden. Vi opdaterer flere gange i løbet af november vores Facebook side med nye statusbilleder.

Sidste år blev der indsamlet 850 millioner kroner på verdensplan, så lad os komme i gang.