Bureauerne a14 og Kong Gulerod går sammen til Kong Gulerod Reklamebureau Kong Gulerod Reklamebureau ApS

Bureauerne a14 og Kong Gulerod går sammen til Kong Gulerod Reklamebureau

Der blæser nye vinde på toppen af Global Wind Powers bygning, midt i Thisted by. Nu åbner Kong Gulerod, der bliver hele Thy og Mors´ nye reklamebureau for seriøse virksomheder. Bag bureauet står to garvede reklamefolk med hele porteføljen af små og store kunder.

Og det er ikke hvem som helst vi taler om, for den ene er kendt som Erik Andersen fra Thisted med sin kommunikationsvirksomhed a14, der gennem de sidste otte år har givet virksomheder i Thy og Mors et kraftigt skub i retning af mere synlighed og bedre indtjening. Den anden er Michael Ruby fra Agger, der med sin kommunikationsvirksomhed Kong Gulerod, er vant til at give kunder over hele Danmark en royal behandling.

Vi har valgt at videreføre navnet Kong Gulerod, fordi det er kendt over hele landet og fordi der ligger en god reklamehistorie gemt bag logoet, der står for solid og troværdig kvalitet i forbindelse med markedsføring og kommunikation i sværvægtsklassen, udtaler de to reklamefolk.

Vores mål med bureauet er, at vi vil være kendt som Nordvestjyllands professionelle og kreative bureau, der formår at give kunderne effekt for pengene på både web og print, enten budgetterne er små eller store, fortsætter Erik Andersen og Michael Ruby.

Det er altid den slags gyldne løfter, man hører fra reklamebureauer og vi inviterer derfor virksomheder og organisationer til at krydse klinger med os, før nogen andre, så de ved selvsyn kan opleve, at det er i Thisted man kan investere i solid markedsføring i et seriøst niveau.

Der er allerede ansat to webfolk og en grafisk designer, så den digitale markedsføring er i gode hænder og det nye reklamebureau med navnet Kong Gulerod Reklamebureau ApS, har også tilknyttet en af landets absolut dygtigste tekst- og konceptfolk, der vil være at finde på bureauet med jævne mellemrum.

Erik Andersen og Michael Ruby er visuelle konceptmagere, der nok ved, hvad der skal til, for at skabe grafiske identiteter for virksomheder, kampagner med kraft og markant effekt på kundernes bundlinje.