Hvidbog Videncenter for Kystturisme Kong Gulerod Reklamebureau hvidbog

Hvidbog om dansk kystturisme

For godt et år siden vandt Kong Gulerod Reklamebureau et stort anlagt EU-udbud omkring en hvidbog, en film og en konference om oplevelsesbaseret kystturisme i Danmark, en MEGET spændende opgave.

Hovedleverancen

Hvidbogen var hovedleverancen i opgaven. Den kom til at indeholde en bred vifte af lærerige eksempler, cases og anvisninger på, hvordan involverede turismeaktører kan udvikle oplevelser i kystturismen i Danmark. Formålet med hvidbogen var at skabe et stort, seriøst og indbydende inspirationskatalog, der kan tilskynde til at udvikle den nationale kystturisme.

Med hvidbog, film og konference afsluttes det ambitiøse og tværregionale projekt "Oplevelsesbaseret Kystturisme" ved udgangen af 2014. Det blev sat i værk allerede tilbage i efteråret 2012 for at skabe vækst og innovation i turisterhvervet og etablere nye samarbejdsformer og netværk – med det ædle formål at få flere både danske og udenlandske turister til at benytte kystturismens mange oplevelsestilbud.

Kong Gulerod teamet er stærke på hvert deres felt. Michael på projektledelse, Henrik som skribent og Art Directoren på den kreative del omkring design og layout.

Et godt samarbejde om hvidbogen for projekt Oplevelsesbaseret Kystturisme

Med hvidbogen har vi nu fået en bog, som på en lækker, let, velskrevet, afvekslende og inspirerende måde fortæller om de mange veje, man kan gå for at udvikle kystturismen.

Bag om projektet

Det landsdækkende projekt var bygget op omkring fem regionale demonstrationsprojekter og et tværregionalt projekt med fokus på 20 udvalgte feriesteder i Danmark. Hvert projekt rummede en række delprojekter og over 380 personer fra virksomheder, kommuner og organisationer har deltaget aktivt i forskellige udviklingsforløb – og derudover findes et stort "bagkatalog" i form af analyser, rapporter, artikler og input fra arrangementer og informationsmøder.

Hvidbogen samler op på projekterne og skaber en sammenhængende "fortælling" om de mange indsatser rundt om i kystdanmark (defineret som alle områder uden for København, Aarhus, Odense og Aalborg). Her præsenteres et pædagogisk sammenkog af de bedste ideer, cases og læringer fra projekter og erfaringer – og det krydres med ekspertudtalelser, værktøjer, links og modeller, så det er til at arbejde videre med fremadrettet.

Vi betragter vores land som et "eksotisk rejsemål" med masser af oplevelsesmæssige kvaliteter og det skinner virkeligt igennem i ord og billeder i hvidbogen.

Vil du have hvidbogen?

Hvis du vil have hvidbogen som interaktiv pdf, så kan du få hele bogen af Michael ved at ringe på 41 18 06 88 eller sende en mail på mr@konggulerod.dk

Du kan også se konferencens website ved at klikke på linket herunder.

Besøg kystbykonference.com

Brug for yderligere information?

Har du spørgsmål eller overvejer du at starte et projekt, så tag kontakt til mig. Jeg bider ikke.

Erik Vestergaard Andersen

Kontakt

Art Director   |   Rådgiver   |  Partner
Erik Vestergaard Andersen

24 47 24 33 ea@konggulerod.dk