Thy Easy & West logo thyeastwest_logo

I år kom verdensmesterskabet i Stand Up Paddle (SUP) og Paddleboard til Danmark, og for første gang Europa. København og Vorupør gik sammen, og begrebet fra Thy, ”To byer – én bølge”, der er samarbejdet mellem Klitmøller og Vorupør, fik udvidet betydningen, så det under verdensmesterskabet dækkede 300 surferes konkurrencer midt i København, foran operaen, og de samme surferes afsluttende sejladser foran Vorupør, midt i Cold Hawaii.


Med omkring 300 deltagere fra tæt på 40 lande blev VM i Stand Up Paddle og Paddleboard det største nogensinde. Australien, Argentina, Frankrig, Danmark og naturligvis Hawaii, hvor SUP-kulturen stammer fra, stillede med de største hold på 11-14 deltagere. Det danske hold bestod af 11 surfere med Casper Steinfath som den helt store guld-favorit.


CopenCold Hawaii blev afviklet i hjertet af København fra den 1. til den 3. september – med sejladser lige udenfor Operaen og i Vorupør midt i Cold Hawaii med sejladser fra den 5. til den 10. september.

thyeastwest-platte

En række lokale virksomheder og organisationer er gik sammen med Thy Rock/Komiteen for Kulturevent Thy om at lave et telt, hvor man præsenterede Thy – både når det gælder turisme, bosætning, uddannelse, jobs, fritidsaktiviteter og ikke mindst Smagen af Thy. Det store telt stod for enden af Nyhavn klods op af Inderhavnsbro, der forbinder Papirøen med Nyhavn, og som er et af hovedstadens mest befærdede steder til dagligt og i weekends, kom til at danne rammerne om Thy East & West, som projektet hed.

Lokale virksomheder støttede op omkring projektet ved bl.a. at tegne storskærmsreklamer, som blev vist både i København og Vorupør. I Den forbindelse lavede Kong Gulerod Reklamebureau en god håndfuld videoer, som kan ses på case siden – og apropos videoer har udarbejdede vi også HTML5 animationsreklamer for arrangementet til eb.dk Derudover udviklede vi logo, tryksager, storprint, avisannoncer til bl.a. Politiken og Facebook grafik.

Projektet skulle i lighed med Thy & Mors på Rådhuspladsen, brande Thy overfor resten af landet og udlandet. 
Overskud fra arrangementet gik til Friends of Cold Hawaii, som arrangerer VM i Stand Up Paddle og Paddleboard.

Brug for yderligere information?

Har du spørgsmål eller overvejer du at starte et projekt, så tag kontakt til mig. Jeg bider ikke.

Erik Vestergaard Andersen

Kontakt

Art Director   |   Rådgiver   |  Partner
Erik Vestergaard Andersen

24 47 24 33 ea@konggulerod.dk