Kjoler og service i særklasse
Søstrene Skårup er en brudeforretning i hjertet af Thy, nærmere bestemt Snedsted. Søstrene Skårup forhandler primært brudekjoler, men i butikken kan man også finde konfirmationskjoler samt galla- og festtøj til enhver festlig anledning. Når man træder ind hos Søstrene Skårup, bliver man mødt med åbne arme. Her får man kyndig hjælp og vejledning til at finde drømmekjolen, af folk med mange års erfaring i branchen. Der bliver sat ekstra tid af til den enkelte, og man bliver ikke sluppet før end alle er glade og tilfredse med resultatet. Netop derfor har Søstrene Skårup opnået en bred kundekreds, og kunderne tager gerne turen til det nordjyske, for at besøge den flotte butik på Hovedgaden i Snedsted.
Besøg Søstrene SkårupEnkelthed og elegance
Søstrene Skårups kunder er kvinder i alle aldre. Derfor var der et klart ønske om et enkelt, feminint og elegant website. Farver som guld og beige præger siden, og der bruges store billeder af den nyrenoverede afdeling med bryllupskjoler.
Afdelingen med bryllupskjoler er ekstravagant og minder om en lokation fra Tv-programmet ’Say Yes to the Dress’ med skinnende marmorgulve, podie, chandeliers og chesterfields.
Brug for yderligere information?
Har du spørgsmål eller overvejer du at starte et projekt, så tag kontakt til mig. Jeg bider ikke.