I det midtjyske ligger en lille by kaldet Oddense. På trods af et beskedent indbyggertal på 600, trives kammeratskabet samt fællesskabet i bedste velgående her.

Kong Gulerod har leveret en stærk visuel identitet, bredt den ud på diverse tryksager samt udarbejdet en byportal hvor klublivet, foreningslivet samt lokale virksomheder er repræsenteret. Portalen fungerer som et værktøj for byen, og bruges hovedsageligt til at holde indbyggerne i Oddense oplyste og opdaterede om stort og småt. Der bliver på portalen spillet på fællesskabet i byen samt byens værdigrundlag – dette for at tiltrække familier, der overvejer at flytte til.

Visuel identitet

Den visuelle identitet tager i høj grad udgangspunkt i træet – og kan både forbindes med slægtstræ, livets træ og kundskabens træ. Udover det, er stammen også designet, så den ligner mennesker og på den måde relaterer til fællesskab, naboskab og tætte relationer. Bladene på træet symboliserer også korn, fra de kornmarker der både findes nord og syd for byen.

Der er brugt børnevenlige og friske farver – dels for at holde det i øjenhøjde, også for børnene, men også for at tiltrække og invitere børnefamilier til at blive en del af fællesskabet i Oddense.

Et design der kan tilpasse alle byens foreninger

Portalen er bygget op således, at den visuelle identitet kun er fremtrædende på alle hovedsider. Det betyder også, at alle involverede foreninger, forretninger osv. har mulighed for at oprette deres helt egen selvstændige side med eget logo og farver.

Som virksomhed/forening har du mulighed for at tilpasse i dine egne sider – men ikke på den primære. Du har dog mulighed for at smide dine arrangementer op i den overordnede arrangementskalender også.

Besøg fællesskabetsby.dk

Brug for yderligere information?

Har du spørgsmål eller overvejer du at starte et projekt, så tag kontakt til mig. Jeg bider ikke.

Erik Vestergaard Andersen

Kontakt

Art Director   |   Rådgiver   |  Partner
Erik Vestergaard Andersen

24 47 24 33 ea@konggulerod.dk