NorthX er en virksomhed indenfor IT-sikkerhed, der ud fra egne erfaringer stiller teknologi, processer samt tjenester til rådighed, som hjælper med at opdage, prioritere og afbøde sårbarheder på dit netværk.

NorthX hjælper virksomheder med at lokalisere hvad der er forbundet til deres netværk, samt konstant at rekognoscere sårbarheder og mulige trusler, så der kan handles i tide.

Nordlyset som pejlemærke

Vi har hjulpet NorthX med et nyt logodesign, en helt ny visuel identitet samt et nyt og tidssvarende website. Pejlemærket fra nord, nemlig nordlyset, har lagt til grund for farveuniverset til NorthX. Nordlysets vandring i universet kan være lige så uforklarlig som meget IT kan være. Desuden symboliserer nordlyset det dybe og solide fundament samt det klare og lysende.

Besøg northx.dk

Et maskulint og markant logo

Logoet for NorthX består af et unikt og enkelt navnetræk, hvor fonten er speciallavet til formålet. Navnetrækket og bomærket skaber tilsammen et troværdigt og internationalt udtryk. Logoet kan fremgå med gradienten, inspireret af nordlyset, samt begå sig i rene farver. 

X'et som symbol

X’et er et stærkt bogstav i sig selv, men kan også symbolisere sikkerhed, beskyttelse og styrke hvilket er yderst relevant, for ydelsen der tilbydes. Desuden er X’et et symbol for at tage den rigtige beslutning, at sætte sit kryds det rigtige sted samt en advarsel om noget. 

X'et er brugt i forskellige udformninger, til at danne et mønster der kan bruges som grafik. Mønstret kan placeres frit og bruges i både farver samt i grå nuancer. 

Vi er yderst tilfredse med slutresultatet på vores nye grafiske identitet og website, som er udarbejdet af Kong Gulerod. Det har været en rigtig god proces, og vi sætter stor pris på den konstruktive dialog og fleksibilitet vi er blevet mødt med fra både design- og udviklingsteamet. Vi sender de varmeste anbefalinger!

Brug for yderligere information?

Har du spørgsmål eller overvejer du at starte et projekt, så tag kontakt til mig. Jeg bider ikke.

Erik Vestergaard Andersen

Kontakt

Art Director   |   Rådgiver   |  Partner
Erik Vestergaard Andersen

24 47 24 33 ea@konggulerod.dk