Nationalparkcenter Thy Kong Gulerod Reklamebureau

Naturen lige i hovedet

Indsamlingskampagne for Nationalparkcenter Thy

Kong Gulerod Reklamebureau har været en vigtig aktør i opgaven at indsamle den første million kroner, til det nye nationalparkcenter i Thy.

I efteråret 2015 fik vi en henvendelse fra Nationalpark Thys projektmedarbejder Esben Colding Broe, der står for en del af opgaven, at etablere det nye Nationalparkcenter Thy. Esben fortalte, at Støtteforening Nationalpark Thy stod for at skulle indsamle én million kroner, så man kunne synliggøre befolkningen og erhvervslivets opbakning, til det nye nationalparkcenter, når man nu skulle til at søge fonde og puljer om midler til det nye center.

Støtteforening Nationalpark Thy

Konceptet: "Naturen lige i hovedet"

Efter flere omgange i den kreative ring, fik vi bokset et godt koncept sammen, der fik titlen "naturen lige i hovedet" og den folder der blev udarbejdet fortæller egentlig hvorfor. Den indledes således:

"I Nationalpark Thy får du naturen lige i hovedet og til tider viser naturen sit eget hoved på helt uventede steder og måder. Naturen og kulturen, historien og fremtiden, seværdigheder og mærkværdigheder. Alle steder har naturen sin magt og i Thy får du en lige i hovedet som ingen andre steder. Nationalpark Thy understøtter naturen, turismen, erhvervslivet, kulturen, kunsten og væksten i hele området og er derfor en vigtig medspiller i lokaleområdet og i den regionale udvikling.

Nu kommer der ansigt på naturen fordi Støtteforeningen til Nationalpark Thy iværksætter sin nye kampagne for indsamling af 1 million kroner til det nye nationalparkcenter, der skal ligge i Nr. Vorupør. I et kommende besøgescenter bliver vores område endnu mere synligt og vil være en endnu større motor til gavn for alle i Thy og det nordvestlige Danmark. Vi har brug for din hjælp, dit ejerskab og din opbakning. Du kan bidrage til at realisere hele projektet ved at donere små, store eller gigantiske beløb. Alt efter donationsform, kan du vise dit engagement, ved at bruge det dyrehovede, der passer til din donation. Du kan bruge dyrehovedet på din hjemmeside, din facebook eller hvor det passer bedst ind i din markedsføring. Hent dyrehovedet på vores hjemmeside: www.støtnationalparkcenterthy.dk"

 

En kampagne for alle

Opgaven for Kong Gulerod var, at designe en kampagne, der skulle være let genkendelig og som kunne eksekveres på alle de platforme, der er nødvendig for at sådan en kampagne kunne nå helt ud til Hr og Fru Jensen og samtidig appellere til små og store virksomheder i området.

Resultatet blev en grafisk, nem genkendelig stil, der med ikoner af dyrehoveder, typografi og farver skaber nem genkendelighed.

Kampagneelementer

En kampagne af denne kaliber, skal fungere på mange medier og vi har da også været involveret i stort set alt. Vi har lavet den overordnede, visuelle identitet på kampagnen, vi har leveret grafik til det website, som Støtteforeningen selv har oprettet www.støtnationalparkcenterthy.dk, vi har udarbejdet en fed folder, vi har designet T-shirts og endelig har vi lavet en hel masse testemonialvideos med fremtrædende personer fra hele Thy.

Vi har lavet video med Lene Kjelgaard Jensen, borgmester i Thisted kommune, Ejner Frøkjær, formand for Nationalpark Thy, Ole Beith, direktør i Sparekassen Thy, Lars Torrild, formand for Thy Erhvervsforum og ceo hos Dolle A/S, Agge Svenningsen, direktør i Thisted Bryghus.

Brug for yderligere information?

Har du f.eks.spørgsmål til casen eller overvejer du at starte et lignende projekt, så tag endelig kontakt til os. Vi bider ikke.

Erik Vestergaard Andersen

Kontakt

Art Director   |   Rådgiver   |  Partner
Erik Vestergaard Andersen

24 47 24 33 ea@konggulerod.dk