Formidlingsopgave

En dag plumpede der en mail ind fra Nationalpark Thy, hvor der stod: "Hej Michael, Vi er i gang med de indledende øvelser i forhold til at udvikle et koncept, som skal formidle nationalparken gennem karakteristiske dyr, planter og landskab. Arbejdstitlen er BIG5."

Overblik og strategi

Det var en spændende opgave, der startede med en briefing, hvor Bo Immersen fra Nationalpark Thy redegjorde for, hvad man havde i tankerne.

"Målet med BIG5 er, at hjælpe den almindelige nationalparkgæst til gode nationalparkoplevelser, som giver viden om sammenhænge i en spændende og relevant kontekst. BIG5 kan være årsagen til at man besøger Nationalpark Thy, fordi konceptet kan besvare vigtige spørgsmål som

  • Hvad skal vi se?
  • Hvor skal vi starte?
  • Hvad er særligt ved Nationalpark Thy?"

Som udgangspunkt hed projektet BIG5 og gennem arbejdet med at få overblik over planteliv, dyreliv, geologiske forhold, rovdyr, bittesmå dyr og så videre, så udviklede der sig en systematik, der danner grundlag for den visuelle formidling, der senere vil komme.

I første omgang var det selve strukturen og opdelingen, der skal danne grundlag for udviklingen af et helt formidlingskoncept. Fra BIG5 bevægede vi os over i SPECI5 og det endelige navn blev HIGH5. Et godt og passende navn til de fem vigtigste områder i formidlingen.

Præsentation og interessenter

Alle interessenter, som fx naturformidlere, klitplantør, frivillighedskorps etc. blev samlet på Hotel Klitheden i Nr. Vorupør. Der blev diskuteret, forstået og vekslet ideer.

Et indslag på mødet var et besøg på det nye sted, hvor Nationalpark Thy skal have sit hovedsæde. På den flotteste klit i Nr. Vorupør. 

Den visuelle formidling

Nu forestår opgaven at få udarbejdet den visuelle del af formidlingesstrategien og med det forelæg, der ligger nu, er det meget oplagt at komme i gang med et design, der tilgodeser både det nye nationalparkcenter og alle de lokationer, der findes rundt omkring i Nationalpark Thy.

Brug for yderligere information?

Har du spørgsmål eller overvejer du at starte et projekt, så tag kontakt til mig. Jeg bider ikke.

Erik Vestergaard Andersen

Kontakt

Art Director   |   Rådgiver   |  Partner
Erik Vestergaard Andersen

24 47 24 33 ea@konggulerod.dk