Dronning Louises Børnehus

I Thisted Midtby ligger Dronning Louises Børnehus som i kommunen er den ældste af sin slags. 

Siden 1955 har Dronning Louises Børnehus tilbudt pasningsmuligheder for småbørnsfamilier – med fokus på frisk luft, sund kost og værdifuld læring.

 

Nyt website

Dronning Louises Børnehus er en aktiv børnehave, som ugentligt arrangerer turer ud af huset. Huset er beliggende tæt på både grønne områder – engarealer og skov, samt på Limfjorden. Udflugterne går ofte til Hindbærhytten i Tved, som ejes af Dr. Louises Børnhus, eller til det skønne og blæsende Vesterhav. 

Hos Dr. Louises Børnehus er der en høj medarbejderloyalitet hvilket er med til, at skabe langvarige relationer og tryghed hos forældre og børn. Dr. Louises Børnehus formår at holde fingeren på pulsen, ved jævnligt at tage praktikanter ind. 

Med andre ord er der højt til loftet i Dr. Louises Børnehus, og denne grundfølelse har vi forsøgt at indkapsle i et nyt webdesign. 

 

Oplev drlouises.dk

Designovervejelser

Dr. Louises nye site er nutidigt og friskt i sit udtryk. Nye billeder af dagligdagen i og udenfor huset samt et nyt defineret farveunivers er med til, at puste liv i den historiske daginstitution.

Ud fra sidemenuen kan man navigere rundt på sitet og hurtigt og nemt finde de informationer man har brug for. Her finder man også kontaktinformationer samt link til Dr. Louises Facebook profil. 

Tænkt ind på sitet er både en aktivitetskalender samt et billedgalleri. Dr. Louises har årligt mange aktiviteter i kalenderen, det værende både traditionsbundne som fastelavn og juleafslutning, men også ugentlige ud-af-huset arrangementer, bedsteforældredage m.m. Dr. Louises bruger flittigt Facebook til at lægge billeder op fra alle disse arrangementer – derfor er gallerifunktionen tænkt ind. 

De valgte typografier er venlige og imødekommende i deres udtryk. Fonten Rubik, der bliver brugt til alle overskrifter, har et rundt og legende udtryk, dog uden at blive for barnlig. Rubik og den humanistiske font Open Sans, danner tilsammen et godt makkerpar. Open Sans er letlæselig og findes i mange snit, hvilket gør den yderst anvendelig på websitet.  

Et taktilt element

Dr. Louises er en alsidig børnehave, med plads til alle børn. Huset arbejder både med udeliv, sund og økologisk kost, sang & musik, traditioner og sprog. Netop disse aktiviteter har fået et nyt ikonunivers, hvis inspiration skal findes i klippe-klistre aktiviteten – derfor de skæve og umiddelbare former.

 

 

Brug for yderligere information?

Har du spørgsmål eller overvejer du at starte et projekt, så tag kontakt til mig. Jeg bider ikke.

Heidi Bunk Bisgaard

Kontakt

Art Director   |   Rådgiver  
Heidi Bunk Bisgaard

31 54 20 70 hb@konggulerod.dk