Cold Hawaii Games er et nyopstartet årligt event med en lang række af sport- og kulturarrangementer samlet på ét sted. Hovedbegivenheden vil være et internationalt windsurfingstævne, hvor nogle af verdens bedste windsurfere vil besøge Klitmøller for at kæmpe i bølgerne. Det fulde program vil også omfatte DM i Surf-kajak, DM i Skisurf, et wakeboarding event, cykelløb, skate event, yoga aktiviteter, klatring, danseshow og workshops. Derudover vil der være koncerter med både kendte kunstnere og lokale talenter. Arrangementet vil tiltrække mange besøgende fra hele Danmark og fra udlandet.


Windsurfing på en anderledes måde

De fleste ser windsurfing, som noget så simpelt som sport. Hvem kan samle flest point? Hvem laver de fedeste tricks? Hvem kommer først? Vi har haft helt andre briller på til denne opgave, for windsurfing kan også være kunst. Kunst hvor mennesker slynges, og vrides rundt i luften med vinden som fremdrift. Denne indgangsvinkel har været en vigtig faktor for vores fotostil og grafiske linje i den visuelle identitet. 

Cool grafisk synergi

Vi har arbejdet med en displaytypografi, som er både Italic og Reverse Italic, dvs. en typografi som svajer til både højre og venstre. Dette giver typografien en skarp kant, og associationer til Cold Hawaii logoet. Sammen med den håndtegnede, organiske og grænseløse supergrafik, symbolisere disse grafiske virkemidler, naturlige elementer som vand og blæst, samt et overnaturligt element - at der findes noget stærkere og større end os. Det er på samme tid med til at give den visuelle identitet et legende stilsprog. 

Omfattende sponsorprospekt

For at tiltrække sponsorer til begivenheden, er der lavet et sponsorprospekt. I et sponsorprospekt er bl.a. fordele, muligheder og priser for potentielle sponsorer beskrevet. Det er med til at give en god idé over hvad man som sponsor går ind til og kan forvente.

Synlige tryksager

Med den iøjnefaldende grafiske stil der er lagt, er der blevet lavet plakater, bannere, sponsorvægge, beachflag, flyers. Noget af der skal bruges til at skabe opmærksomhed omkring begivenheden ude i de forskellige byer, imens meget af det skal bruges til at skabe stemning og overblik på de forskellige lokationer.

Event baseret hjemmeside

Hjemmesidens vigtigste funktion, er kalenderen/programmet, der skal være overskuelig at navigere i og let tilgængelig. Det er løst ved at have de første fem begivenheder placeret på forsiden – og et menupunkt kaldet ”Kalender/Program”. Når en begivenhed er afholdt, skjules den automatisk på hjemmesiden, så den altså kun viser de kommende begivenheder.

Udover denne oversigt, er samarbejdspartnere og sponsorer vigtige, imens det også er vigtigt, at der er forskel på de to ting. Derfor er samarbejdspartnere sat i nogle felter, med en hover-effekt baseret på den grafiske stil, hvor de alle altid er synlige – sponsorer er sat ind på række længere nede på siden, hvor der automatisk slides imellem de forskellige sponsorer.

Besøg coldhawaiigames.dk
Vi var fra start under et vis tidspres, så det har været fantastisk at se så stort et engangement og god fleksibilitet samlet ét sted. Samarbejdet har generelt været en rigtig god og behagelig oplevelse.

Brug for yderligere information?

Har du spørgsmål eller overvejer du at starte et projekt, så tag kontakt til mig. Jeg bider ikke.

Erik Vestergaard Andersen

Kontakt

Art Director   |   Rådgiver   |  Partner
Erik Vestergaard Andersen

24 47 24 33 ea@konggulerod.dk