Hvis du vil markedsføre dig på de sociale medier, så skal du være dedikeret til at få mest muligt ud af det. Ellers ender det med at være spild af tid, og du bruger en masse energi på noget, som ikke giver afkast.

Her er et par ting du bør overveje, før du påbegynder din indsats på sociale medier:

Hvem er din målgruppe?

Det er altid vigtigt at vide, hvem din målgruppe er. Det lægger tonen for, hvad du skal fortælle, hvor og hvornår. Er dine kunder boligejere? Er de studerende? Er det andre virksomheder?

Alt efter, hvordan din målgruppe defineres, skal du tilrettelægge din markedsføring, så du rammer dem bedst muligt. Du kan evt. bruge Google Analytics på din hjemmeside til at se, hvem dine primære besøgende er.

Hvilke sociale medier skal din virksomhed være på?

Alt efter, hvem din målgruppe er, kan ét eller flere sociale medier være relevante for dig. Facebook har den største brugergruppe, med 63% af danskerne som daglige brugere. Det er en rigtig god “catch all” kanal: du kaster det store net ud, og håber at du fanger noget.

Instagram er hurtigt blevet “de unges” foretrukne medie. Her er fokus på billeder og video, og mindre fokus på tekst. Hvis din målgruppe er unge, kan det være en fordel at være på Instagram.

Hvis din målgruppe er andre virksomheder, bør du overveje LinkedIn. Den er lidt en underlig én, i forhold til de andre, fordi brugerne her repræsenterer deres professionelle selv. Det betyder at de er mere tilbøjelige til at reagere på opslag som har relevans for deres karriere eller deres virksomhed.

Hvad skal dine opslag handle om?

Du behøver ikke planlægge hvert eneste opslag fra starten. Men hvis du har en idé om, hvad du kan fortælle, så har du allerede åbnet dine øjne en smule for, hvad der er interessant i din virksomhed. Husk dog at markedsføring på sociale medier aldrig må blive “salg, salg, salg”. Der må gerne gøres opmærksom på gode tilbud ind imellem, men sørg for at fokusere mere på, hvad der er specielt og unikt ved din virksomhed.

Ved at have en udgangspunkt som f.eks. handler om ”hvordan ser dagligdagen ud i min virksomhed?” så begynder du allerede at have fokus på, hvad der sker af unikke ting i din virksomhed.

Efter en måned eller 2 kan det være, det er tid til at finde noget nyt at fokusere på.

Flere kanaler - hvordan holder du styr på det hele?

Ofte er det en god idé at være aktiv på flere platforme. Facebook og Instagram supplerer f.eks. hinanden godt, og ved at bruge dem begge kan du ramme et bredt udsnit af befolkningen. Men hvordan holder du styr på, hvad der bliver slået op hvor og hvornår?

Hvis du bruger Instagram til at lave dine opslag, kan du dele dem direkte til din Facebookside. Men hvad nu, hvis det er Facebook og LinkedIn?

Min metode er faktisk ret simpel: jeg bruger et Excel-ark. Ved at stille et enkelt skema op, med en kolonne for hvert sociale medie, jeg skal planlægge efter, kan jeg holde tingene adskilt, og samtidig have det forkromede overblik. Jeg planlægger en måned frem ad gangen, så jeg ved at der er en rytme og en rød tråd i opslagene.

 

Det kommer med tiden

Når du skal igang med sociale medier, skal du huske, at Rom ikke blev bygget på én dag. Det kan tage lang tid at opbygge en solidt antal følgere, at lære at holde øje med historierne og lave gode opslag. Men øvelse gør mester. Så hold ud, forsøg hele tiden at gøre dine opslag bedre og mere engagerende. Så skal det nok komme.

Kontakt

Brug for yderligere information?

Har du spørgsmål eller overvejer du at starte et projekt, så tag kontakt til mig. Jeg bider ikke.

Mikkel Hegner Johannsen

Kontakt

Webudvikler   |   Rådgiver   |  Partner
Mikkel Hegner Johannsen

25 70 24 33 mj@konggulerod.dk