Kong Gulerod Reklamebureau er et reklamebureau i Thisted, og det forpligter. Vi fordyber os i Thy og Mors, og har fingeren på pulsen i erhvervslivet. Vi ønsker at hjælpe virksomheder med at vækste ved hjælp af markedsføring, at tiltrække kunder og skabe opmærksomhed og troværdighed omkring et brand.

Hvad er særligt ved Thy?

Thyboer lader sig ikke spise af med det næstbedste. Hvis de skal betale for en service, så skal den også være i top. Der er dog også stor loyalitet og en hellig, uskreven regel om at et ord er et ord.

Det forpligter os til at være troværdige, ærlige, gennemsigtige og fagligt dygtige. Vi skal konkurrere indirekte med de helt store drenge i klassen: Landsdækkende virksomheder med hundredvis af ansatte.

Det mener vi godt, at vi kan. Vi er et team af specialister, som hver varetager vores ekspertiseområde. Vi kommunikerer på tværs, så vi kan give dig det bedste resultat til den bedste pris. Det er vigtigt i Thy.

Markedsføring er en investering

Markedsføring er en investering i din virksomheds fremtid og succes - og en investering skal give afkast. Vi kan med andre ord sige, at målet med vores bureau i Thisted er, at vi vil være kendt som Nordjyllands mest professionelle og kreative reklamebureau, der formår at give kunderne effekt for pengene på både web og print, hvad enten budgetterne er små eller store.

Et jysk reklamebureau

Hvad vil det sige at være rigtig jysk? For os betyder det at være ærlig, realistisk og have begge ben solidt plantet på jorden. Så hvorfor hedde “Kong Gulerod Reklamebureau”?

 

En ”rigtig Kong Gulerod” er typen der buldrer op om, hvor meget han kan og ”Se mig! Se mig!”. Så når vi hedder Kong Gulerod, er det med en god portion selvironi og humor, men også med visheden om at man ikke kan være den bedste til alt. Vi har hver vores fagområder, og det er med til at sikre, at vi altid er “med på beatet” indenfor vores felt.

 

Så når du skal have hjælp med din hjemmeside, grafik og design eller online markedsføring, f.eks. Facebook- eller Google-annoncering, så kan du roligt hive fat i Kong Gulerod Reklamebureau.

Tilbage til oversigt Kontakt

Brug for yderligere information?

Har du spørgsmål eller overvejer du at starte et projekt, så tag kontakt til mig. Jeg bider ikke.

Erik Vestergaard Andersen

Kontakt

Art Director   |   Rådgiver   |  Partner
Erik Vestergaard Andersen

24 47 24 33 ea@konggulerod.dk