Page 13 - Thisted Varmeforsyning - Årsrapport 2008
P. 13
www.thisted-varmeforsyning.dk
ANVENDT REGNSKABSPRAKSIS (FORTSAT)
Egenkapital
Fornyelses- og reservefond kr. 5.550.789 hidrører fra regnskabsår, der ligger forud for 1. marts 1981 og er derfor ikke
omfattet af det ved varmeforsyningsloven pr. nævnte dato indførte ”hvile-i-sig-selv-princip”, hvor opkrævede varme-
bidrag alene skal modsvare nødvendige omkostninger, og at der som følge heraf ikke kan eller må oparbejdes egenkapi-
tal i virksomheder omfattet af varmeforsyningsloven.
”Reserve for nettoopskrivning efter den indre værdis metode” er udryk for indregnet ikke udloddet overskud i den
associerede virksomhed I/S Kraftvarmeværk Thisted og modsvarer kapitalandelens værdi.
GÆLDSFORPLIGTELSER
Finansielle gældsforpligtelser indregnes ved lånoptagelse til det modtagne provenu med fradrag af afholdte transak-
tionsomkostninger. I efterfølgende perioder måles de finansielle forpligtelser til amortiseret kostpris svarende til den
kapitaliserede værdi ved anvendelse af den effektive rente, således at forskellen mellem provenuet og den nominelle
værdi indregnes i resultatopgørelsen over låneperioden.
Andre gældsforpligtelser, som omfatter gæld til leverandører samt anden gæld, måles til amortiseret kostpris, hvilket
sædvanligvis svarer til nominel værdi.
OVERDÆKNING TIL INDREGNING I NÆSTE ÅRS PRISER
Dette beløb omfatter årets overdækning, der i henhold til varmeforsyningslovens bestemmelser skal indregnes i efter-
følgende års priser. Beløbet indregnes derfor som en gældsforpligtelse.
PENGESTRØMSOPGØRELSE
Pengestrømsopgørelsen viser selskabets pengestrømme for året fordelt på driftsaktivitet, investeringsaktivitet og
finansieringsaktivitet for året, årets forskydning i likvider samt likvider ved årets begyndelse og slutning.
PENGESTRØM FRA DRIFTSAKTIVITET
Pengestrømme fra driftsaktivitet opgøres som årets resultat reguleret for ikke-kontante driftsposter, ændring i drifts-
kapital samt betalt selskabsskat.
PENGESTRØM FRA INVESTERINGSAKTIVITET
Pengestrømme fra investeringsaktivitet omfatter betaling i forbindelse med køb og salg af immaterielle, materielle og
finansielle anlægsaktiver.
PENGESTRØM FRA FINANSIERINGSAKTIVITET
Pengestrømme fra finansieringsaktivitet omfatter optagelse af lån og afdrag på rentebærende gæld.
PENGESTRØM, LIKVIDER
Likvider omfatter likvide beholdninger inkl. indestående i pengeinstitutter.
13