Page 12 - Viborg Museum Prospekt
P. 12

DOMKIRKEKVARTERET:






         DANMARKS NYE STORE






         KULTURATTRAKTION










         Viborg Museum er en del af en større vision
         om at udvikle Domkirkekvarteret i Viborg til et
         kulturelt kraftcenter på internationalt niveau,
         hvor vi i fællesskab skal formidle Danmarks-
         historien i Viborg på en ny måde. I dag kommer
         gæsterne primært til byen for at se Viborg
         Domkirke. De stiger ud af bussen, ser kirken
         og kører igen. Og mange stærke og relevante
         fortællinger fra byens historie bliver ikke fortalt.
         Der er brug for nytænkning.







         5    EN DEL AF


              NOGET STØRRE




         I dag ligger kulturattraktionerne i Viborg som spredte øer uden klare
         forbindelser. I fremtiden vil den besøgende træde ind i et sammen-
         hængende forløb i Domkirkekvarteret, hvor bygninger, åbne pladser og
         kulturhistorisk indhold smelter sammen som en helheds- og heldags-
         oplevelse. Samtidig opstår der synergi ved at tænke kommende aktører
         i Domkirkekvarteret under samme brand, f.eks. i forhold til fælles markeds-
         føring, turistservice, booking, kommunikation, skoletjeneste osv.


         Domkirkekvarteret kommer til at bestå af Viborg Museum, Viborg
         Domkirke, Skovgaard Museet, det gamle rådhus med nye kulturelle
         funktioner, et pilgrimscenter samt andre fremtidige aktører. Ambitionen
         er, at Domkirkekvarteret skal være blandt de 50 mest besøgte attraktioner
         i Danmark.
         Omdrejningspunktet for den samlede attraktion bliver et nyt synligt
         og samlende besøgscenter i området. Inspireret af den amerikanske
         ”visitor center”-tanke vil vi etablere en fælles hovedindgang for frem-
         tidens gæster i Domkirkekvarteret. Her køber gæsten sin billet til hele
         området, inklusive Viborg Museum, og her bliver gæsten klædt på til
         dagens oplevelser ved en kort introfilm til Domkirkekvarterets stærke
         historie og mange muligheder.
     12
   7   8   9   10   11   12   13   14   15   16   17