Salgs- og leveringsbetingelser

Almindelig del
Nedenstående salgs- og leveringsbetingelser finder anvendelse mellem bestilleren og Kong Gulerod Reklamebureau ApS i det omfang, de ikke fraviges ved udtrykkelig aftale herom mellem parterne.

1.0 Tilbud og aftale
1.1 Tilbud er bindende for leverancen i 1 måned fra tilbudets dato at regne.
1.2 Aftale er indgået, når bestillerens accept er modtaget af Kong Gulerod Reklamebureau ApS. I tilfælde, hvor bestilleren ikke afgiver udtrykkelig accept, er aftale indgået, når Kong Gulerod Reklamebureau ApS har afgivet ordrebekræftelse af en modtaget bestilling.
1.3 Kunden kan acceptere et tilbud pr. e-mail. For nogle typer aftaler og licenser kræver Kong Gulerod Reklamebureau ApS tillige en underskrift på et fysisk dokument, før en endelig aftale er indgået.
2.0 Pris
2.1 Alle priser er ekskl. moms.
2.2 Alle priser er afgivet på grundlag af det på datoen for afgivelse af tilbud eller ordrebekræftelse gældende niveau for lønninger, materialepriser og øvrige omkostninger.
2.2.1 Har bestilleren anmodet Kong Gulerod Reklamebureau ApS om at udarbejde skitser, layout, rentegning, tekstforslag, prøvetryk, cromalin m.m. er Kong Gulerod Reklamebureau ApS berettiget til at få dette arbejde betalt. 2.2.2 Såfremt der i tiden frem til leverancens gennemførelse er indtrådt stigninger i lønninger, materialepriser, offentlige afgifter eller øvrige omkostninger, er Kong Gulerod Reklamebureau ApS berettiget til at regulere prisen med sådanne dokumenterede stigninger.
2.2.3 Såfremt der i tiden frem til leverancens gennemførelse er indtrådt fald i lønninger, materialepriser, offentlige afgifter eller øvrige omkostninger, er bestilleren berettiget til at regulere prisen med sådanne dokumenterede fald.
2.2.4 Priser i fremmed valuta er baseret på den på tilbuds- eller ordrebekræftelsesdatoen gældende valuta i danske kroner. Kong Gulerod Reklamebureau ApS forbeholder sig ret til ved kursændringer før betaling at ændre prisen tilsvarende.
2.3 Ud over den tilbudte eller aftalt pris er Kong Gulerod Reklamebureau ApS berettiget til at kræve betaling for:
2.3.1 Arbejde, der påløber som følge af, at det grundmateriale, bestilleren har givet Kong Gulerod Reklamebureau ApS, viser sig at være ufuldstændigt, uegnet eller mangelfuldt, eller der foretages rettelser i det leverede materiale, efter at arbejdet er påbegyndt.
2.3.2 Overarbejde eller andre foranstaltninger, som aftales med bestilleren efter aftalens indgåelse.
2.4 Alle priser er beregnet for levering fra Kong Gulerod Reklamebureau ApS´ forretningslokale. Omkostninger til transport ud over pladsens grænser og til transportforsikring herfor betales af bestilleren ud over den aftalte pris, jf. pkt. 3.3
2.5 Ønsker bestilleren, og påtager Kong Gulerod Reklamebureau ApS sig at opbevare færdigt arbejde eller ejendom, som ikke er Kong Gulerod Reklamebureau ApS´, betaler bestilleren vederlag herfor ud over den aftalte pris. 2.6 Kunden er gjort opmærksom på og accepterer, at alle henvendelser til Kong Gulerod Reklamebureau ApS vil blive behandlet som anmodning om betalbar bistand, med mindre henvendelse kan henføres til en forudbetalt ydelse.
2.7 Henvendelser der alene drejer sig om oplysninger om priser eller anmodning om tilbud, der ikke kræver analyser eller anden bistand fra Kong Gulerod Reklamebureau ApS´s side, betragtes dog ikke som anmodning om betalbar bistand.
2.8 Bistand hos Kunden eller på en af Kunden anvist lokalitet afregnes pr. påbegyndt time. Starttidspunktet for bistanden er, når konsulenten kører hjemmefra og træder ind af døren og sluttidspunktet er, når konsulenten er hjemme på kontoret.
2.9 Bistand via telefon, e-mail eller ved fjernopkobling afregnes pr. påbegyndt kvarter. Starttidspunkt er, når konsulenten påbegynder opgaven. Sluttidspunktet er, når supportopgaven er afsluttet. 2.10 Kørsel afregnes pr. påbegyndt kilometer. Udlæg til bro, færger, fly etc. refunderes af Kunden.
3. Levering
3.1 Med de i pkt. 3.2. nævnte forbehold finder levering sted på den med bestilleren aftalte tid. Er ingen sådan leveringstid aftalt, finder levering sted, når Kong Gulerod Reklamebureau ApS´ arbejde er færdigt.
3.2 Forsinkes eller forhindres levering på grund af nogen af de i pkt. 8.1. nævnte omstændigheder eller bestillerens handling eller udeladelse, har Kong Gulerod Reklamebureau ApS ret til en tilsvarende forlængelse af leveringstiden eller at hæve aftalen. Skulle en begivenhed som ovennævnte bevirke, at opfyldelse af Kong Gulerod Reklamebureau ApS´ leveringsforpligtelser fordyres for Kong Gulerod Reklamebureau ApS, er Kong Gulerod Reklamebureau ApS dog forpligtet til gennemførelse af disse, såfremt bestilleren erklærer at ville skadesløsholde Kong Gulerod Reklamebureau ApS ved betaling af den af Kong Gulerod Reklamebureau ApS beregnede merpris. 3.3 Leveringsstedet er Kong Gulerod Reklamebureau ApS´ forretningslokale bortset fra pladskøb, hvor leveringsstedet er bestillerens forretningslokale. Al forsendelse ud over pladsens grænser sker på bestillerens regning, jf. pkt. 2.4, og risiko. Kong Gulerod Reklamebureau ApS er forpligtet til på bestillerens anmodning og for dennes regning, jf. pkt. 2.4, at tegne ønsket transportforsikring.
4.0 Abonnementer
4.1 Kong Gulerod Reklamebureau ApS sælger en række produkter og ydelser, som erhverves via et abonnement. Der kan være tale om software med en årlig licens, domænenavne, hosting (drift) og andre produkter med en periodisk betaling.
4.2 Kunden er gjort bekendt med og accepterer, at der er indgået en aftale om køb af et abonnement, når der på en faktura fra Kong Gulerod Reklamebureau ApS er anført en periodeangivelse; f.eks. pr. 1 år eller pr. kvartal.
4.3 Fornyelse af abonnementer sker automatisk, hvis Kunden ikke senest 1 måned før udløb af den på fakturaen anførte periode skriftligt har opsagt abonnementet. Såfremt andet er aftalt med Kunden er dette gældende.
4.4 Visse abonnementer optælles periodisk og faktureres ud fra den nye optælling.
4.5 Kong Gulerod Reklamebureau ApS kan uden varsel forhøje priserne på abonnementer, der ikke er opsagt, med samme prisforhøjelse, som Kong Gulerod Reklamebureau ApS’s leverandører har forhøjet prisen med. Yderligere prisforhøjelser skal gøres Kunden bekendt før udløb af en periode.
4.6 Vælger Kunden ikke at forlænge et abonnement, eller bliver abonnementet lukket, er Kunden selv ansvarlig for den forringelse af Kundens sikkerhed/driftssituation, som ophør af et abonnement måtte forårsage.
4.7 Hvis abonnementet omfatter ret til opbevaring af data/backup af data, er Kunden selv ansvarlig for, at eventuelle data er udlæst, inden abonnementet ophører, med mindre det er aftalt, at Kong Gulerod Reklamebureau ApS varetager denne opgave.
4.8 Kong Gulerod Reklamebureau ApS kan lukke for et løbende abonnement, hvis Kunden ikke rettidigt har betalt for abonnementet. Nedlukning fritager ikke Kunden for at betale for abonnementet. Enhver reetablering af et abonnement efter nedlukning vil ske på nye vilkår.
5.0 Udviklingsopgaver
5.1 Hvis Kong Gulerod Reklamebureau ApS påtager sig en udviklingsopgave, får Kunden kun brugsret til det udviklede; i det omfang Kong Gulerod Reklamebureau ApS kan overdrage rettighederne.
5.2 Hvis Kong Gulerod Reklamebureau ApS udarbejder design eller opsætning af websites, får Kunden brugsrettigheder i det omfang, Kong Gulerod Reklamebureau ApS kan overdrage rettighederne.
5.3 Kong Gulerod Reklamebureau ApS har, uanset ovenstående rettighedsoverdragelse, altid ret til at genanvende det udviklede.
6.0 Betaling
6.1 Medmindre andet er aftalt, skal betaling ske inden 8 dage efter fakturadato.
6.2. Der påløber rente fra forfaldsdagen med Kong Gulerod Reklamebureau ApS til enhver tid gældende rente.
6.3 På Kong Gulerod Reklamebureau ApS´ anmodning er bestilleren til enhver tid pligtig at stille bankgaranti til sikkerhed for betaling. Fremsættes anmodningen efter aftalens indgåelse, er Kong Gulerod Reklamebureau ApS forpligtet til at friholde bestilleren for enhver udgift forbundet hermed.
6.4 Er bestillerens forhold årsag til, at en aftale ikke kan gennemføres kontinuerligt, er Kong Gulerod Reklamebureau ApS berettiget til delvis fakturering.
6.5 Uanset produktionstiden for aftalte opgaver bliver kunden ved udgangen af hver måned faktureret efter medgået tid og materialer.
6.6 Større projekter kan blive inddelt i 1/3 dels fakturering, hvor første rate falder ved ordrens igangsættelse.
6.7 Skal Kong Gulerod Reklamebureau ApS levere produkter indkøbt fra 3. part (hardware/software) vil disse produkter blive faktureret ved levering til Kunden eller Kong Gulerod Reklamebureau ApS.
6.8 Klippekort og serviceaftaler faktureres og betales af Kunden forud inden ibrugtagen.
6.8.1 Alle klippekort udløber 24 måneder efter fakturadatoen.
6.8.2 Klippekort kan ikke overdrages og/eller refunderes.
6.9 Kunden skal foretage fuld betaling til Kong Gulerod Reklamebureau ApS, selv om en levering er udskudt på grund af Kundens forhold.
6.10 Kong Gulerod Reklamebureau ApS beregner sig et rykkergebyr pr. rykker.
6.11 Ved forsinket betaling beregner Kong Gulerod Reklamebureau ApS sig en misligholdelsesrente der følger de lovmæssigt fastsatte maksiumumstakster.
6.12 Hvis Kunden har forfaldne ubetalte regninger, er Kong Gulerod Reklamebureau ApS berettiget til at suspendere enhver levering af yderligere produkter og ydelser til Kunden uanset art, indtil fuld betaling er sket. Kong Gulerod Reklamebureau ApS er også berettigede til at afbryde forbindelse til al Kundens hosting/website, indtil fuld betaling er sket.
6.13 Kong Gulerod Reklamebureau ApS har ejendomsforbehold til det solgte, indtil den fulde købesum er betalt. 6.14 Kong Gulerod Reklamebureau ApS er i tilfælde af manglende betaling berettiget til at hæve indgåede support/serviceaftaler og øvrige aftaler helt eller delvis og kræve erstatning for alle tab.
7.0 Ejendomsret, ophavsret m.v.
7.1 Kong Gulerod Reklamebureau ApS´ skitser, layout, rentegning, tekstforslag o.l., uanset med hvilken teknik disse er fremstillet, og uanset på hvilken måde de opbevares, tilhører Kong Gulerod Reklamebureau ApS og må ikke overlades til trediemand.
7.2 Hvad Kong Gulerod Reklamebureau ApS har tilvejebragt eller ladet tilvejebringe til brug for leverancen, det være sig forarbejder eller mellemprodukter, såsom reproduktions- og trykmedia, uanset med hvilken teknik disse er fremstillet, og uanset på hvilken måde de opbevares, samt værktøj som stanse-, præge- eller svejseværktøj er Kong Gulerod Reklamebureau ApS´ ejendom og kan ikke efter arbejdets udførelse kræves udleveret. Dette gælder, uanset om det tilvejebragte måtte være særskilt faktureret.
7.3 Det i pkt. 5.2. omhandlede må alene anvendes til arbejde for bestilleren og opbevares kun efter aftale herom.

8.0 Forsinkelse
Indtræder forsinkelse, er bestilleren med det af pkt. 3.2. følgende forbehold kun berettiget til at hæve aftalen, såfremt han samtidig med aftalens indgåelse har præciseret betydningen af, at levering sker til nøjagtigt bestemt tid.
9.0 Mangler
9.1 Kong Gulerod Reklamebureau ApS har intet ansvar for fejl, som bestilleren ikke skriftligt har rettet i korrektur eller prøvetryk. 
9.2 Mindre afvigelser fra godkendt prøve eller aftalt specifikation berettiger ikke bestilleren til prisafslag eller til at nægte at modtage det bestilte. 
9.3 Kong Gulerod Reklamebureau ApS har ret til en mer- eller mindrelevering på indtil 10% af aftalt oplag. I de tilfælde, hvor papir eller andet materiale er fremstillet specielt til ordren af andre end Kong Gulerod Reklamebureau ApS, har Kong Gulerod Reklamebureau ApS ret til en rimelig mer- eller mindrelevering ud over 10% af aftalt oplag, dog højest svarende til materialeleverandørens leveringsbetingelser. 
9.4 Viser leverancen sig at være mangelfuld, er bestilleren pligtig til straks at reklamere herover. Undlades reklamationen, eller reklamerer bestilleren for sent, mister bestilleren adgangen til at gøre manglen gældende. Kong Gulerod Reklamebureau ApS er berettiget til at afhjælpe en mangel, såfremt dette kan ske inden rimelig tid. 
9.5 Ved levering af færdig pdf til kunde, der selv forestår videre produktion er Kong Gulerod Reklamebureau ApS udelukkende ansvarlig frem til den leverede pdf. Al kontrol og ansvar overgår til kunden herefter og der kan ikke gøres krav gældende i forhold til efterfølgende produktion. 9.6 Såfremt bestilleren selv tilvejebringer papir eller andet til leverancen, hæfter Kong Gulerod Reklamebureau ApS ikke for fejl eller mangler, der kan henføres dertil.
10.0 Ansvar
10.1 I tilfælde af forsinkelse og i tilfælde af mangler ved det leverede har Kong Gulerod Reklamebureau ApS intet ansvar, hvor forsinkelsen eller manglen skyldes fejl i eller beskadigelse af produktionsudstyr, der beviseligt har forårsaget forsinkelse eller beskadigelse af produktionen, i tilfælde af arbejdskonflikter af enhver art og i øvrigt enhver omstændighed, som Kong Gulerod Reklamebureau ApS ikke er herre over, såsom brand, vandskade, naturkatastrofer, krig, mobilisering eller uforudsete militærindkaldelser af tilsvarende omfang, rekvirering, beslaglæggelse, oprør, uroligheder, valutarestriktioner, mangel på transportmidler, almindelig vareknaphed, restriktioner på drivkraft, eksport- og importforbud og anden lignende force majeure situation. 
10.2 Forsinkelse eller mangelfuld leverance er omfattet af den i pkt. 8.1. omhandlede ansvarsfrihed, hvis årsagen til underleverandørens forsinkelse eller manglende udførelse er en af de i pkt. 8.1. nævnte omstændigheder eller virksomhedens ophør. 
10.3 I tilfælde af forsinkelse af eller i tilfælde af mangler ved det leverede hæfter Kong Gulerod Reklamebureau ApS ikke for bestillerens drifttab, tab af avance eller andet indirekte tab, herunder tab som følge af bestillerens retsforhold over for trediemand, jf. dog pkt. 8.4. 
10.4 Kong Gulerod Reklamebureau ApS er ikke ansvarlig i tilfælde af, at et leveret produkt forårsager personskade eller volder skade på ting, hvis den pågældende genstand efter sin art sædvanligvis er beregnet til ikke erhvervsmæssig benyttelse og hovedsagelig er anvendt af skadelidte i overensstemmelse hermed. Kong Gulerod Reklamebureau ApS er kun ansvarlig for erhvervstingskade, hvis det dokumenteres, at skaden skyldes, at han eller hans folk har begået en fejl, der ikke burde have være afværget ved bestillerens kontrol af de leverede produkter. Kong Gulerod Reklamebureau ApS er dog aldrig ansvarlig for skade, der forvoldes på bestillerens eller andres produktion, på produkter, der emballeres i/etiketteres med de leverede produkter, eller på ting, i hvis fremstilling disse produkter indgår, med mindre det dokumenteres, at der fra Kong Gulerod Reklamebureau ApS side er handlet med grov uagtsomhed. Kong Gulerod Reklamebureau ApS hæfter aldrig for driftstab, avancetab og andet indirekte tab. I tilfælde af, at Kong Gulerod Reklamebureau ApS i anledning af en erhvervstingskade bliver pålagt et ansvar over for tredjemand, der rækker ud over de fastsatte grænser for Kong Gulerod Reklamebureau ApS´ ansvar, er bestilleren pligtig at holde Kong Gulerod Reklamebureau ApS skadesløs herfor såvel som for sagsomkostninger. 
10.5 Kong Gulerod Reklamebureau ApS har intet ansvar for bestillerens manglende hjemmel til reproduktion, mangfoldiggørelse eller udgivelse af skrift, billeder, tegninger, mønstre, illustrationer, tekster, varemærker, andre forretningskendetegn og øvrigt vareudstyr, derunder formgivning eller andet, der kan være underkastet tredjemands rettigheder. Pådrager Kong Gulerod Reklamebureau ApS 
sig ansvar overfor tredjemand i anledning af bestillerens manglende hjemmel til udnyttelse af trediemands tilkommende rettigheder, holder bestilleren Kong Gulerod Reklamebureau ApS skadesløs for et sådant ansvar. 
10.6 Kong Gulerod Reklamebureau ApS har intet ansvar for tab eller beskadigelse af ejendom, som f.eks. originaler, materialer o.l. som ikke er Kong Gulerod Reklamebureau ApS´, men som er overladt denne af bestilleren med henblik på løsning af en aftalt opgave, eller med henblik på løsning af en aftalt opgave, eller med henblik på opbevaring, herunder på opbevaring af arbejder, Kong Gulerod Reklamebureau ApS har udført, jf. pkt. 
10.7 Kong Gulerod Reklamebureau ApS er dog ansvarlig, såfremt det godtgøres, at tabet eller beskadigelsen skyldes grov uagtsom adfærd udvist af Kong Gulerod Reklamebureau ApS eller dennes ansatte. Bestilleren må selv sørge for forsikring af genstanden imod skade og undergang.
11.0 Underleverandører
Kong Gulerod Reklamebureau ApS er berettiget til helt eller delvis at lade arbejde udføre hos underleverandører.
12.0 Periodiske skrifter
Hvis der med bestilleren af periodiske skrifter ikke er truffet anden aftale, gælder en opsigelsesfrist af 3 måneder for måneds- og kvartalsskrifter og 6 måneder for uge- og 14-dages skrifter.
13.0 Købeloven
Dansk lovgivning herunder Købeloven finder anvendelse på nærværende aftale i det omfang, retstilstanden ikke er fastlagt i aftalens tekst eller i nærværende salgs- og leveringsbetingelser. En eventuel tvist vedrørende aftalens fortolkning eller vilkårens opfyldelse og håndhævelse kan alene indbringes for danske domstole i overensstemmelse med danske værnetingsregler.
14.0 Tvister
Enhver tvist der kræver afgørelse ved domstol, afgøres ved den domstol, der har tilknytning til der hvor Kong Gulerod Reklamebureau ApS har adresse.