Hvert år flytter mange tusinde studerende fra de mindre kommuner til de største byer for at starte på deres uddannelse, og de søger hektisk på mange forskellige boligsider for at finde en passende lejebolig. Det er blot ét eksempel på en gruppe af personer, som gør brug af boligportaler. 

BoligDK vil være Danmarks nye, foretrukne boligportal, og det kræver et lækkert og brugervenligt design, samt en stor boligdatabase så der er noget for enhver smag. Det blev hurtigt en stor udviklingsopgave for webteamet, da siden skulle have mange sorteringsfunktioner, så brugeren kan finde præcis dén bolig, han eller hun søger. 


Troværdigt design

Når man som bruger kommer ind på en side, man ikke kender, bruger man i høj grad det visuelle til at danne sig et indtryk. Er afsenderen troværdig? Tør jeg bruge penge her? Et enkelt design uden reklamer, hvor der er kælet for detaljerne, er én måde at lade brugeren vide, at siden er sikker. 

På webportalen for BoligDK er det første man ser et stort søgefelt. Brugeren kommer for at søge bolig, så for at gøre brugeroplevelsen så intuitiv som muligt, er søgefeltet let tilgængeligt og i fokus - det er samme tankegang, som har gjort Google så populær. Herunder, lige over folden, findes en kort ”elevatortale”, som har til formål at give brugeren tillid til siden og til virksomheden, samt fortælle om de vigtigste grunde til at bruge netop denne service. 

Lige under folden kan man indskærpe sin søgning ved at vælge en region, og siden vil herefter foreslå de mest populære byer i den valgte region. Herunder ses en generel oversigt over de mest populære byer at flytte til i hele landet.

Nederst kan man oprette sig som udlejer eller som boligsøgende, og footeren indeholder kontaktinformation samt links til betingelser – præcis som de fleste brugere vil forvente.

Filtrering på højt plan

Et stort krav til moderne boligportaler er filtrering af de mange boliger: Det skal være enkelt, intuitivt, præcist og hurtigt - også på tablets og smartphone. Vores udviklerteam kom på noget af en opgave, for det system, der blev udviklet til BoligDK er forholdsvis komplekst.

Systemet kan filtrere boliger efter pris, areal, type, beliggenhed, antal værelser og meget andet, som det forventes af en moderne boligportal. BoligDK har desuden fået udviklet en Bolig Agent funktion, som gøre det muligt altid at søge boliger ud fra samme kriterier.

Lige fra starten har Kong Gulerod Reklamebureau fremstået meget professionel og initiativrig, og vi er meget tilfredse med det arbejde, de har leveret.

Login og abonnement

Udover filtreringssystemet skulle der udvikles et login- og abonnementssystem. Det skal hjælpe brugeren med at gemme boliger, så de er lette at finde igen, men også holde styr på brugerens betalinger. BoligDK er afhængig af brugernes abonnementer for at holde siden kørende uden reklamer. 

For at gøre en login situration så let og smertefri som muligt, har vi udviklet funktionalitet til login med Facebook eller Google, så profilbillede og grundlæggende informationer automatisk registreres på BoligDK siden.

Hvorfor ikke en app?

Der ligger altid mange overvejelser bag, når man skal opdatere sit website eller muligvis have udviklet en app. Så her kommer nogle af vores bedste grunde, til at udvikle portalen som et website og ikke som en app.

For det første, så fungerer websites på alle platforme, det gør apps ikke. Alle smartphones kan åbne en webside i browseren, men en app til Android fungerer fx ikke på iPhone, og omvendt. Desuden skal en app installeres, hvorimod et website indlæses fra gang til gang.

En anden grund er rækkevidden. Da et website kan vises på tværs af forskellige platforme, er det også nemmere at nå et bredere publikum end med en app.

Den sidste grund er support og vedligeholdelse. Websites er generelt billigere at opgradere end apps. Et website udvikles til at overholde de krav, mobilbrowserne har, og når kravene er mødt, så passer de ellers til alle platforme. Dvs. udviklingsomkostningerne er i bund – sammenlignet med apps, og det samme gælder driftsomkostningerne, da indholdet automatisk hentes ned fra hjemmesiden.  

Adgangen og fremfinding af en mobil hjemmeside er også lettere end apps, da app'en skal ledes efter på app stores og downloades før de er brugbare, hvor mobil hjemmesider tydeligere fremgår i søgning på Google.  

Tidsbesparelser

Med tusindvis af brugere online dagligt, kan det hurtigt blive nødvendigt med mange kundeservicemedarbejdere hvis ikke administrationen af platformen er lavet let, og automatiseret der hvor det er muligt. BoligDK har lavet en investering i automatisering af platformen - en investering som allerede har givet return on investment.

Af automatiseringer har vi bl.a. sørget for:

  • Automatisk betaling og fornyelse af abonnementer

  • Automatisk bogføring af ordrer i økonomisystem

  • Automatisk udsendelse af daglige boligagenter

De steder hvor det ikke har været ønsket at automatisere, har vi i stedet optimeret arbejdsprocessen, sådan at det manuelle arbejde er let at gå til - det har vi bl.a. gjort ved godkendelse af oprettede lejemål. Her har holdet bag BoligDK hurtigt mulighed for at få et overblik over alle oprettede lejemål, ligesom de let kan godkende disse, eller afvise dem med en besked.

Beskedmodul

Det er vigtigt at lejer og udlejer let kan komme i kontakt med hinanden, hvorfor vi har udviklet et brugervenligt og intuitivt beskedmodul. Når man modtager en besked får man automatisk en mail som indikerer at man har noget i indbakken, som man bør tage et kig på.

I beskedmodulet er det ligeledes muligt at opsætte et autosvar, som eksempelvis kan bruges hvis man har mange ejendomme og ofte bliver kimet ned.

Interaktivt kort

Et interaktivt kort med tusindvis af lejemål agerer væsentlig anderledes end et almindeligt, interaktivt kort på et informationswebsite. Når man har med tusindvis af lejemål at gøre, nogle sågar på samme adresse, er det vigtigt at kortet kan "klynge" markørerne og på den måde indikere hvor mange lejemål man kan forvente at der er i det pågældende område.

Det er også vigtigt at man for hver bolig ikke skal taste lejemålets koordinater ind, hvorfor vi har udviklet funktionalitet til kortet, som gør at det automatisk kan finde koordinater ud fra lejemålets adresse.

Streetview

Der er ingen tvivl om, at en bolig sælger bedst, hvis man har mulighed for at se nogle indbydende billeder af den. Desværre er virkeligheden nogle gange, at man ikke altid kan fremskaffe perfekt billedmateriale, selv af en bolig. Vi har derfor gjort således at websitet automatisk kan vise et udvendigt Streetview billede af ejendommen, for de boliger der ikke har billeder til rådighed.

 

Besøg boligdk.dk

Brug for yderligere information?

Har du spørgsmål eller overvejer du at starte et projekt, så tag kontakt til mig. Jeg bider ikke.

Mikkel Hegner Johannsen

Kontakt

Webudvikler   |   Rådgiver   |  Partner
Mikkel Hegner Johannsen

25 70 24 33 mj@konggulerod.dk