Kontakt info:

Uddannelse:

  • 1987 -1990

    Reklametegner
    Udlært hos Marketing Vest i Holstebro, der ikke eksisterer mere.

  • 1983 - 1985

    HF
    Thisted Gymnasium

Oversigt:

Som uddannet reklametegner, og med mere end 30 års erfaring i reklamebranchen, tillader jeg mig at påstå, at jeg er klædt godt på til at hjælpe dig og din virksomhed med det vitale for enhver virksomhed, nemlig: Markedsføring!

Et gammelt mundheld lyder: "Hvad er der ved at være verdensmester, hvis ingen ved det?"​ Med andre ord: Vil du præsentere omverden for dit budskab eller produkt – så er jeg og "rødderne" klar til at hjælpe dig med den rette markedsføring og den rette "indpakning"​ – kvaliteten af indholdet er op til dig!

Min helt klare spidskompetence er selve "fødslen"​, dvs. idéarbejdet og efterfølgende den visuelle identitet, hvor jeg, især i opstartsfasen, "nurser"​ MEGET om det grafiske design, således at det bliver unikt, "langtidsholdbart"​, og derfor let at håndtere fremover for både kunde og mig, hvilket betyder, at kunden får hurtig service – og ikke mindst "meget for pengene"​!

Erfaring:

Kong Gulerod Reklamebureau
Stifter, Art Director & Partner
2015 -

Reklamebureauet a14
Stifter, Art Director & Indehaver
2009 - 2015

Zuport
Stifter, Art Director & Partner
2005 - 2009

GrafiskHus
Art Director
1999 - 2004

Holstebro Posten / Holstebro Bogtrykkeri
Art Director
1994 - 1999

Marketing Vest
Art Director
1990 - 1994

Marketing Vest
Reklametegnerelev
1987 - 1990

Om Erik:

55 somre "ung" og gift med mit livs kærlighed; Pia. Vi er en sammenbragt familie med fem dejlige "unger" fra 19 til 25 år; Amalie, Andrea, Martine, Signe og Sebastian – for ikke at glemme hele huset kæledægge, vores franske bulldog; Carla.

Jeg elsker at dyrke sport – og må betegnes som en meget dårlig taber, men i følge familien er jeg en endnu dårligere vinder! Jeg forsøger at holde skavankerne i ave med moderat styrketræning, spinning og lidt løb. Jeg elsker at rejse sammen med familie og venner, både ned til varmen, men også meget gerne på skiferie - og her må jeg erkende at jeg langt fra er den bedste.

Jeg er stædig og vedholdende, og NÆSTEN altid i godt humør – man er i hvert fald ikke i tvivl om, når jeg ikke er. Jeg vil tillade mig at påstå, at jeg er hjælpsom og så er jeg villig til at gå gennem ild og vand for dem, jeg har kært. Jeg elsker god mad og drikke og at hygge mig i familiens skød og i gode venners lag.

Jeg har en drøm om engang at få tid til at få lavet nogle flere malerier – hvilket jeg har håbet i alt for lang tid, men mon ikke, der kommer en dag :)

Hvad ville du lave, hvis du ikke var grafisk designer?:

Jeg er meget taknemmlig for, hvad jeg laver i dag, men da jeg har tegnet og designet siden jeg var barn, kunne jeg lige så godt være endt ud som arkitekt, hvilket jeg også kraftigt overvejede, men så skulle det være med en tømreruddannelse først, hvilket desværre ikke var muligt, da der var byggekrise i 80'erne - og derfor umuligt at få en læreplads... så nu er jeg hvor jeg er - sammen med nogle fantastiske (gule)"rødder" - og det er jeg MEGET glad og taknemmelig for :)